Det er ca. 1 1/2 år siden at Sakskøbing begravelsesforretning skiftede indehaver, idet Birgit Møller overtog forretningen den 5. okt. 2010.
---- Birgit Møller, der er uddannet husholdningslærer, har tidligere arbejdet som efterskolelærer på Vestlolland, men havde længe haft lyst til at være selvstændig bedemand.
---- Birgit Møller fik chancen for at prøve kræfter med bedemandsbranchen, da hun var i praktik i Sakskøbing og Fugl’s begravelsesforretninger i april måned sidste år. Efter praktikforløbet var hun overbevist om, at det var bedemand, hun ville være. Tiden gik og tingene udviklede sig, så da chancen for at overtage begravelsesforretningerne bød sig, behøvede hun ikke lang betænkningstid, men slog til.
---- Sakskøbing begravelsesforretning drives i samarbejde med Fugl’s Begravelsesforretning, og har kontorer i Maribo, Nykøbing og Græshave. Nils Jensen, der tidligere har drevet Sakskøbing Begravelsesforretning, valgte at gå på pension den 1. december 2010. På nuværende tidspunkt er der foruden Birgit Møller ansat to bedemænd i forretningen, Max Alm og Helena Kaup, de tre varetager i fællesskab arbejdet i Sakskøbing begravelsesforretning.
---- I Sakskøbing begravelsesforretning arbejder vi ud fra det princip, at de pårørendes ønsker til bisættelsen eller begravelsen er krumtappen i vores arbejde. Vi ved, at det er vigtigt at få sagt farvel. Det er derfor bedemandens fornemmeste opgave at lytte til de pårørende under samtalen og sørge for at deres ønsker i forbindelse med afskeden tages alvorligt, således at bisættelsen eller begravelsen bliver i overensstemmelse med afdødes ønske, men også således at de pårørende får taget den afsked med deres kære, som er helt rigtig for dem – fortæller Birgit Møller.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde