Blandt underskriverne var: Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt, Henrik Vincentsen, administrerende direktør i Femern A/S, Rafael Pulido, administrerende direktør for både Cobra Instalaciones Y Servicios S.A. & Moncobra S.A., Antonio Pérez, administrerende direktør for både Sice S.A. & Sice Tecnología Y Sistemas S.A. samt Gonzalo Lasa, EMEAA Director for SICE S.A.Femern A/S
FEMERN BÆLT: Femern A/S og konsortiet Sice-Cobra har mandag underskrevet kontrakten bag den vigtige opgave med at udstyre Femern Bælt-tunnelen med avanceret udstyr og teknologi.
Kontrakten har en værdi på omkring fire milliarder kroner og omfatter blandt andet systemerne til udluftning, belysning og sikkerheden i den 18 kilometer lange tunnel til Tyskland. I kontrakten er der stillet særlige krav om energieffektive løsninger og installationer, der er tilpasset fremtidens grønne teknologier.
Sice-Cobra består af selskaber fra Spanien, USA, Sverige, New Zealand og Australien.
- Vi har i dag formelt indgået den vigtige kontrakt om Femern Bælt-tunnelens installationer. Kontrakten er afgørende for, at vi i 2029 kan levere en færdig tunnel drevet af vedvarende strøm og med energieffektive installationer. Sice-Cobra kommer med en stor international erfaring og ekspertise fra andre anlægsprojekter, og vi ser frem til at arbejde sammen med konsortiet om at finde de bedst mulige løsninger, siger Henrik Vincentsen, der er administrerende direktør i Femern A/S, i en pressemeddelelse.
Kontrakter i Norden
Annonce
Sice-Cobra har de seneste år vundet adskillige kontrakter i Norden. I Sverige har konsortiet kontrakter ved Förbifart Stockholm, Stockholm Tunnelbana Nord og Syd samt Tingstadstunnelen i Gøteborg. I Norge vandt man sidste år opgaven med at implementere de elektriske installationer på 23 kilometer motorvej mellem Ranheim og Værnes inklusive i alt 15 kilometer tunnelstrækninger.
- Sice-Cobra er stolte over at være en del af et af Europas mest ikoniske infrastrukturprojekter, udtaler konsortiet i en meddelelse efter underskrivningen af kontrakten.
Som ved de øvrige store kontrakter på Femern-projektet er det forventningen, at der vil blive brug for et større antal underleverandører til konsortiet. Desuden er det et krav, at entreprenørerne ansætter lærlinge.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned