Der har igen været en påsat brand i Søllested. Klokken 01.57 i nat blev brandvæsnet alarmeret til brugsen, Højrebygade 3 midt i byen, hvor der var ild i tre-fire paller med pap.
Pallerne stod bagest på parkeringspladsen op ad en granbevoksning, og ilden var så kraftig, at en vægter, der var kommet til stede, ikke kunne stoppe den, selv om han brugte tre pulverslukkere.
Ingen tvivl
Der er ingen tvivl om, at branden er påsat. Man opdagede samtidig, at der var knust en rude til brugsen, men ifølge politiet er det umuligt at sige, om det er indbrud eller hærværk. Kun få minutter tidligere blev der knust en rude i SuperBest i Jernbanegade, Søllested.
Lade nedbrændte
Det var tæt ved denne forretning, en gammel lade 26. oktober nedbrændte. Også denne brand var påsat, og Søllested har med mellemrum haft flere påsatte brande. Den største raserede for et par år siden et autolakereri og et stråtækt hus i hovedgaden, og blev aldrig opklaret. Politiet er meget interesseret i henvendelse fra vidner, der kort før klokken 2 i nat har bemærket personer på gaden i Søllested. mow.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde