Ny plante fundet på ø i Nakskov Fjord

Der blev gjort store øjne, da medarbejdere fra Miljøcenter Nykøbing for nylig var ude at studere botanik på den ubeboede Vejlø i Nakskov Fjord. Her stødte botanikerne nemlig på kløverplanten Fugleklo-Bukkehorn (Trifolium ornithopodioides på latin).

Planten hører normalt kun hjemme under langt sydligere himmelstrøg, men er dog tidligere fundet på Ertholmene nær Bornholm tilbage i 1937 og på Christiansø i år. Forskere har tidligere gættet på, at arten kom til Danmark med ballastvand fra skibe. En anden forklaring kan være, at de små frø fra Fugleklo-Bukkehorn kan klæbe sig til en fugtig fod eller fjer fra en fugl og på den måde blive transporteret langt under fugletræk, lyder forklaringen fra Miljøcenter Nykøbing.

Planten blev fundet i forbindelse med en planteundersøgelse, som er en del af det nationale overvågningsprogram, NOVANA, der har til formål at følge tilstand og udvikling miljøet og naturen og finde årsager til eventuelle ændringer, oplyser Miljøcentret i en pressemeddelelse.




Botanikere fra Miljøcenter Nykøbing har fundet en kløverblomst, som normalt kun vokser under varmre himmelstrøg. Planten Fugleklo-Bukkehorn blev fundet på Vejlø i Nakskov Fjord.

Offentliggjort Sidst opdateret