RØDBY: I mange saunaer hagler sveden af kroppen, og efter at have siddet der i kort tid, skynder du dig ind i svømmehallen og tager en kølig dukkert. Sådan er det ikke i Rødby Svømmehals nye infrarøde sauna. Her er det faktisk bedst at sidde 25 minutter og nyde varmen trænge ind i kroppen.
Vi har allerede hørt fra flere af svømmehallens brugere, at det gør en forskel, og de får det bedre efter at have prøvet saunaen.
Niels Hoff, bestyrelsesformand
Allerede da svømmehallen fik den store renovering i 2019, blev der gjort klar til den nye sauna, men pengene rakte ikke. Derfor måtte bestyrelsen på frierfødder overfor fondene. Det lykkedes, da den A.P. Møllerske Støttefond dukkede op med 500.000 kroner. Svømmehallens støtteforening lagde yderligere 100.000 kroner, og så kunne projektet sættes i gang.
Bestyrelsesformand Niels Hoff fortæller, at saunaen giver helt nye muligheder for svømmehallen. Den kan nemlig ses som et supplement til selve bassinerne. Man behøver nemlig ikke gå i vandet for at bruge den.
Giver lindring for smerter
Inde i saunaen er der 43 grader, og de infrarøde stråler, som sidder i alle paneler, sørger for at varme kroppen op indefra. Masser af undersøgelser har vist, at det giver masser af lindring til kroppen, især hvis man er plaget af smerter og muskelspændinger.
Annonce
- Det er især godt for gigtpatienter eller personer med lidelser i eksempelvis skuldre eller nakke, forklarer han.
- Vi har allerede hørt fra flere af svømmehallens brugere, at det gør en forskel, og de får det bedre efter at have prøvet saunaen.
I første omgang er den nye sauna et ekstra tilbud til de traditionelle saunaer og til selve bassinet, derfor er det også gratis at bruge den i svømmehallens åbningstid.
Overvejer mere åbent
Bestyrelsen overvejer, om det vil være muligt at udvide, så der alene kan åbnes for saunaen, men det er der endnu ikke fundet en løsning for.
- Det vil kræve, at vi har nogle som kan passe den. Fordelen er, at det ikke behøver at være en livredder, fordi der ikke er nogle, som skal svømme. Men det vil også betyde, at vi skal finde en måde, så vi kan afskærme bassinet i den periode.
Bestyrelsen vil gerne åbne saunaen alene, men det kræver at svømmebassinet bliver afskærmet, så der ikke skal bruges livreddere på vagt. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
For svømmehallens bestyrelse er der dog endnu ikke sat nogen tidshorisont på de tanker.
Selve arbejdet med den nye sauna er blevet udført af Pilemand, og alt er gået helt efter planen. Projektet er dog blevet en anelse dyrere end forventet, og derfor overvejer bestyrelsen om at søge kommunens fritids-, kultur og folkesundhedsudvalg om støtte til projektet.
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik