Det er tungmetaller, som jorden mellem stien Blegen og A.E. Hansensvej i Nakskov er forurenet med. Mellem stien og regnvandsbassinet, der også bruges til fodboldbane, vil Lolland Kommune bygge ny indskolingsfløj til Byskolen i Nakskovs mindste elever.
I forbindelse med en undersøgelse af jordens bæreevne er det imidlertid konstateret, at grunden er forurenet med tungmetaller, og at der er tale om kraftig forurenet jord:
- På mødet i børne- og skoleudvalget i går fik vi oplyst, at der er tale om en kategori 4-forurening, siger udvalgsformand, Tom Larsen (V). Der skal derfor nu udarbejdes en såkaldt paragraf 8-tilladelse og gives miljøgodkendelse, før der overhovedet vil kunne blive bygget på grunden.
Lolland Kommune har i samarbejde med Region Sjælland sat konsulentfirmaet Niras på opgaven. Firmaet skal forestå en række nye miljøundersøgelser på stedet, og det kommer til at koste kommunen op mod en halv million kroner, oplyser Tom Larsen.
Det skal nu undersøges hvilke aktiviteter, der før har været på grunden - der blandt andet har rummet kolonihaver - og der skal laves nye, detaljerede jordprøver på arealet mellem Blegen og regnvandsbassinet, så forureningens dybde og bredde kortlægges på arealet, hvor kommunen ønsker at bygge og lave skolegård.
Marianne Knudsen
mk@folketidende.dk
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker