Biskop Marianne Gaarden ved alteret ved indvielsen af den nye skovkirke i Karlelunden Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
BILLEDESERIE Biskop Marianne Gaarden stod for den officielle indvielse af den helt nye skovkirke i skoven Karlelunden.
Peter GadePeterGade
OffentliggjortSidst opdateret
Det var særdeles stemningsfuldt, da den nye skovkirke i Karlelunden i Vester Karleby i går blev officielt indviet af biskop Mariann Gaarden ved en gudstjeneste i skoven.
Skoven tog sig her midt i maj smukkest muligt ud i det nyudsprungne lysegrønne skær over de unge egetræer ved lysningen, og det kom til at passe perfekt, at solens stråler brød helt igennem det tynde skydække lige efter, at biskoppen havde indviet stedet.
Sognepræst Susanne Oxholm Bay Jacobsens betegnelse af stedet som "naturens katedral" var ganske præcist.
Fremmødet ved den første gudstjeneste i skoven lover rigtig godt for fremtidens kirkegang, idet de seks bænke, som graver Karina Langhoff har udført, langt fra rakte til de omkring 80 fremmødte.
Graveren har ud over de seks bænke også udført et kors og et alter - altsammen i træsorten tuja.
Annonce
Der er også opsat et fint skilt ved indgangen til skoven, så publikum kan finde vej.
Der blev også gennemført en rigtig gudstjeneste, idet en medbragt klokke indledte med tre gange tre bedeslag, hvorefter Verner Nicolet på fløjte ledsagede salmesangen med Jeppe Nissen som skovkirkesanger.
Biskop Marianne Gaarden slog i sin indvielsestale på, at en kirke ikke bare er en bygning i mursten, men først og fremmest et fællesskab.
Det passede fint i stemningen at synge "Fred hviler og land og by" før gudstjenestens afslutning, hvor menighedsrådet bød på kage og et glas i naturens katedral.
Første rigtige gudstjeneste i skovkirken foregår søndag 21. juli hvor Susanne Oxholm Bay Jacobsen holder højmesse.
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker