NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING
Borgmester Holger Schou Rasmussen fik æren af at være den første til at bruge den nye ladestander ved Autocentro i Rødbyhavn - omend den er blevet testet grundigt i et par måneder. Foto: Niels Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
Holger Schou Rasmussen glæder sig over ny ladestander i Rødbyhavn.
RØDBYHAVN: Fredag eftermiddag summede forpladsen ved Autocentros bilhandel i Rødbyhavn af liv.
Radio SydhavsØernes Anders Brønholt spillede musik, en pølsevogn sørgede for mad og drikke, og en klovn blæste sæbebobler. Alt sammen for at fejre, at Autocentro har fået opstillet en ny ladestander til elbiler - en lader, som ikke kræver, at man er abonnent hos et bestemt firma, men blot at man har et betalingskort.
En klovn sørgede for at underholde børnene med kæmpestore sæbebobler. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
Som en kulmination rullede borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ind på pladsen i sin Tesla, klippede en rød snor over og gav sig til at lade Teslaen op. Og han bemærkede, at der mange steder uden for de store motorveje og hovedveje mangler den slags ladere.
Pølsevognen var populær. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
- Det her med, at man bare kan lade med sit dankort eller visakort, er der i høj grad brug for. Det er fantastisk, for så kan alle komme til at lade uden at have et fast abonnement et eller andet sted, så det glæder mig utroligt meget. Nu kan man køre helt ud til de yderste egne af Danmark, efterhånden som vi får de ladestandere stillet op, sagde han og tilføjede, at turisterne på Lolland også vil kunne få stor glæde af det.
Sæbebobler er bare flotte. Og festlige. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
Indehaver Jimmy Nielsen var en glad mand, men udtrykte også en lille undren over, at han skulle være den første i landet til at få en sådan stander. Og så konstaterede han i øvrigt, at udviklingen går så stærkt, at han spår, at den spritnye ladestander vil være forældet om tre år.
Jimmy Nielsen (til venstre) forudser, at ladestanderen hurtigt bliver forældet - men er glad for at have sat den op. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen, FT
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker