Butikken har åbent klokken 8-15 mandag til torsdag og 8-12 fredag. "Landbruget" er også leveringsdygtig i børnemøbler, træmøbler til haven og større pavilloner og legehuse. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
"Landbruget" er blevet støvet af og tilbyder mange produkter.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV I årenes løb er der blevet flækket meget brænde på "Landbruget" på Stormarks Allé 125 B i Nakskov. Der har en del af Center for Handicap til huse, men i år er der pustet nyt liv i kommunens sociale virksomhed.
De 15 medarbejdere, som af forskellige årsager ikke kan varetage et job på ordinære betingelser, manglede et sted til egenproduktion, og i år er en ny bygning kommet til, Smedjen.
- Den har vores smed selv opført sammen med medarbejderne, og vi fik ibrugtagningstilladelse i år, fortæller teamleder Lasse Ravn.
I smedjen kan medarbejderne fremstille forskelligt brugskunst i metal, eksempelvis havepynt og lysestager.
I træværkstedet er Dan Hansen i gang med at skære brædder til specialpaller, som fremstilles for en Maribovirksomhed, og David Søren Hansen samler paller, mens Robert Falkland har gang i slibepapiret på en trælysestage.
Annonce
- Det er en skøn arbejdsplads, fordi tingene går stille og roligt, og vi kan nå at følge med. Der er også plads til, at man kan have en dårlig dag, og så trækker jeg mig bare, og det er i orden. Derfor kan jeg godt lide at være her, fortæller Robert Falkland.
I træværkstedet har Simon Poulsen fat i en pensel og farver et egneproduceret foderbræt med bejdse, inden det bæres over i den nyåbnede butik, der har fået et hyggeligt lokale i den gamle hestestald.
Og at det var en hestestald - og hvor hestene stod - ved Sefan Jensen, der har haft 25-års jubilæum på "Landbruget".
- I butikken har vi blandt andet vores store satsning "Vinpasseren," der er en træ-vinprop. Et stykke brugskunst, hvor drejeren giver hver prop sit helt eget unikke design, fremhæver Lasse Ravn.
Socialpædagog Diddi Topp-Høj har startet en aktivitet med hestehoveder i gran, som der er stor efterspørgsel på, og er ellers ved at få gang i landbruget igen sammen med medarbejderne. Jorden har stået urørt i nogle år.
- I år fik vi kun dyrket til eget forbrug i cafeen på Nørrevold i Nakskov, men til foråret og sommer får vi også løg, gulerødder, kartofler og kål samt hvidløg til salg, og så har vi sat nye frugt- og grantræer, så vi kan lave æblemost og sælge juletræer, fortæller hun.
Teamleder Lasse Ravn (til venstre) og Robert Falkland ved de flotte "Vinpassere". Robert har drejet nogle af dem. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
David Søren Hansen samler paller. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
I den sociale virksomhed laves der også specialpaller. Her skærer Dan Hansen brædder. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Vinpropperne er hånddrejet og af forskelligt træ, og der er ikke to, der er ens. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Diddi Topp-Høj har fundet på hestehovederne af gran, der sælger rigtig godt. Stefan Jensen er med til at lave dem. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Stefan Jensen viser noget af brugskunsten, der fremstilles i Smedjen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Simon Poulsen med et foderbræt. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Der er 15 medarbejdere på "Landbruget". Kim Christensen er en af dem. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker