Nybagt student i tale: - Det handler ikke om tallet i midten af huen
Det er skræmmende at mange unge ikke består dansk og matematik i folkeskolen, lød det fra årets studentertaler Arnold Gustav Olsen. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
Student Arnold Gustav Olsen opfordrer til mindre pres på de unge.
Har du også billeder af de nye studenter, som du gerne vil dele med andre? Så send dem gerne til os på mailen nyhedsdesk@folketidende.dk
MARIBO: Mistrivsel blandt unge er et populært tema, og der er et enormt pres på dem, lød det ved fredagens dimission fra studentertaler Arnold Gustav Olsen. Nok er fokus mest rettet mod fester og våde varer, men i sin tale løftede den unge student også pegefingeren.
- Der er et enormt karakterpres på gymnasieeleverne, men det er ikke et synligt pres, men noget du som studerende føler. Du skal gennem en uddannelse, og du skal have høje karakterer bare for at komme ind. Der er nogle astronomisk høje karaktersnit derude, som det nærmest er umuligt at leve op til, sagde han i sin tale.
Trivsel er en stor udfordring for de unge, men fredag middag hyggede studenterne sig på Torvet i Maribo. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
Der er et problem
Når alt kommer til alt, så er det andre ting, det hele bør handle om, lød det fra talerstolen, inden Arnold Gustav Olsen tog huen af og pegede mod indersiden.
Annonce
- Tallet inde i midten betyder ingenting, det er alt det, der står uden om som tæller.
Da Arnold Gustav Olsen selv skulle tage de første skridt mod fremtiden, fik han fortalt, at en stx-uddannelse åbner dørene og skaber muligheder. På Lolland er der bare et problem, slog han fast.
Karakterpresset skal væk fra de unge, lød det fra årets studentertaler, men gode karakterer belønnes stadig med et bad i springvandet. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
- Der er nogle, som ikke har de her muligheder. Hernede på Lolland har vi et kæmpe problem, for 34 procent dumper dansk eller matematik og kan ikke engang komme ind på gymnasiet til at begynde med.
I en seriøs del af studentertalen kaldte Arnold Gustav Olsen det for skræmmende og forklarede til sine medstuderende, at hvis de støder på afgangselever fra folkeskolen, skal de tænke på, at hver tredje altså ikke har karakterer til en ungdomsuddannelse.
- Hvis vi skal have vores unge videre, så skal de have muligheden for at kunne søge ind på en ungdomsuddannelse, sagde han til stor applaus fra tilhørerne.
Ikke den bagende sol virkede det ikke til, at alle havde et problem med at komme ud i springvandets kolde vandtråler. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet