Nye byggekrav tager mere tid
Det nye bygningsreglement kræver blandt andet, at bygherren selv sikrer, at byggeprojekter overholder loven. Udhuse under samlet 50 kvadratmeter på grunden og lovligt placeret skal der dog fortsat ikke søges byggetilladelse til. Foto: Google Maps/jk
Google Maps/jk
Kommunen inviterer til borgermøde og forudser forlængede sagsbehandlingstider
LOLLAND - Det her giver problemer. Der bliver strammet meget op.
Det siger formanden for teknisk udvalg i Lolland Kommune, Gert Mortensen, efter udvalget forleden blev orienteret om virkningerne af det nye bygningsreglement, der er trådt i kraft i år.
En af de umiddelbare effekter er en periode med forlængede sagsbehandlingstider.
Hvor det tidligere var kommunen, der gennem byggesagsbehandlingen så til, at alle bygningsregler var overholdt, er det nu bygherren selv, der har ansvaret for lovligheden.
Konsekvensen af ikke at overholde love og regler kan blive enten krav om nedrivning eller lovliggørelse.
I kommunens tekniske forvaltning mener man, det er de færreste borgere, der kender kravene og selv kan lave tegninger og beregninger. Derfor er anbefalingen, at man går til rådgivere med sit projekt, så de kan hjælpe vej gennem "junglen".
Det nye bygningsreglement skærper også kravene til brand- og konstruktionsforhold. Bare lidt mere komplicerede byggerier kræver, at der er en certificeret rådgiver ind over.
På et borgermøde i teknik- og miljømyndigheden i Rødby 15. november klokken 17 bliver der lejlighed til at høre nærmere - også om energirenovering. Tilmelding senest i dag.jk
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker