- Hvis der er lavet en fejl, skal den rettes, siger Gert Mortensen, formand for Lolland Kommunes Handicapråd om den harmonisering af hjælpen, som kostede Anna Medone hendes ferierejser.
Og om end Gert Mortensen ikke vil love, at afgørelsen bliver omgjort, forsikrer han, at Handicaprådet vil tage den på dagsordenen igen.
Lolland Kommunes afgørelse bliver kraftigt kritiseret af Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer.
- Der er ikke lovhjemmel til at ændre i tildelt hjælp, blot fordi man vil harmonisere, siger han.
Og i det principielle synspunkt får han medhold af Lone Adler, der er kontorchef i Ankestyrelsen.
- Der skal være en konkret vurdering af borgerens behov. Besparelser eller harmonisering er ikke gyldig grund, siger hun.
Beslutningen om at harmonisere hjælpen blev truffet af Lolland Kommunes social- og psykiatriudvalg i slutningen af maj, sidste år. Forinden havde den været til høring i Handicaprådet, som havde anbefalet den.
Peter Hansen
ph@folketidende.dk
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet