Nyt indbrud i Kragenæs

Skibsprovianten på Kragenæs Havn har påny haft indbrud. I nat er en rude i butiksdøren knust, hvorefter der er stjålet 125 dvd-film og en bærbar computer.

Indbruddet blev opdaget ved 5.30-tiden. Forleden blev der stjålet en hel kasse med Quick-skrabelodder til en værdi af 10.000 kroner.

I går blev kassen fundet på Rosningevej, formentlig kastet ud af en bil, men der var ingen spor af lodderne.

Til gengæld undersøger politiet kassen for eventuelle aftryk.




Offentliggjort Sidst opdateret