Nyt info-skilt om Freuchen
Foreningen Peter Freuchen og Naturstyrelsen står bag informationsskiltet, som Otto Paludan fredag satte på plads, og det var et vigtigt "Kodak moment" for medlemmerne. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Sat op på "hans" ø.
ENEHØJE Hvorfor ligger der egentlig en statue, forestillende Peter Freuchen, på Enehøje i Nakskov Fjord?
Det har Foreningen Peter Freuchen og Naturstyrelsen nu gjort sit for at forklare.
Der er fremstillet et informationsskilt om polarforskeren, der boede på Enehøje fra 1926 til 1940, og skiltet blev fredag aften placeret ved John Kørners skulptur og hvalkæbe-portalen på Enehøjes højeste punkt.
Nakskovforeningen arbejder netop for at udbrede kendskabet til Peter Freuchen og for at få et Peter Freuchens Hus i Nakskov, ligesom museet Knud Rasmussens Hus i Hundested.
En fyldt postbåd sejlede med til øen.
- Vi skal prøve at sætte nogle spor efter Peter Freuchen, for han har haft stor tilknytning til Vestlolland. Peters far var fra Nakskov, og hans mor fra Lindelse, og forældrene flyttede til Nykøbing i Frisegade 24, hvor han blev født, fortalte foreningens formand, Otto Paludan.
- Enehøje fik Peter Freuchen i morgengave af sin kone Magda Vang Lauridsen, der var datter af en rig margarinefabrikant, og i den blå smedje på øen skrev Freuchen det margarineblad, der blev til Ude og Hjemme, fortalte Otto Paludan videre.
I de underjordiske toiletter på Axeltorv i Nakskov åbner foreningen snart en lille udstilling om Peter Freuchens liv.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker