Nyt koncept ombord på færgen fra Rødbyhavn
"MF Prins Richard" sejler mellem Rødby og Puttgarten. Foto: Scandlines
Foto: Scandlines
Du kan nu forsøde din tur ombord på færgen mellem Rødbyhavn og Puttgarten.
RØDBYHAVN: Juli måned er i fuld gang, og det samme er sommerferien for mange familier i det danske land.
Selvom vejret ikke er helt håbløst i Danmark - tænk bare tilbage på den lange regnpause, vi havde i juni - så vælger mange danskere alligevel at drage sydpå. Og for mange er turen sydpå lig med en tur ombord på Scandlines færger.
Og nu forsøger rederiet at give sine mange kunder i sommerferien endnu mere at se frem til. I hvert fald har det på overgangen mellem Rødby og Puttgarten lanceret et ny burger-koncept ombord på færgen.
- Vi har udviklet et enkelt design med et menukort, der er let at forstå, og som tydeligt adskiller sig fra de andre spisesteder ombord på færgerne. Målet er at skabe en stemning af moderne kvalitet og tilbyde kunderne lækre, dampende og velsmagende burgere, siger Scandlines' administrerende direktør, Carsten Nørland, i en pressemeddelelse.
Et nyt burger-koncept giver Scandlines et mere moderne udtryk og er det første skridt i retning af at hæve kvalitetsoplevelsen.
Håbet er, at det nye mad-tiltag giver Scandlines et mere moderne udtryk, og for rederiet er det det første skridt i retning af at hæve kvalitetsoplevelsen, skriver det.
I første omgang gælder burger-tilbuddet kun på overfarten mellem Rødbyhavn og Puttgarten.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub