Nyt logo skal sælge Lolland

lolland Lolland har meget at skilte med:

Lalandia, Knuthenborg, Danisco, MAN og Vestas. En kommende fast forbindelse over Femern Bælt. Vindmøller, brintanlæg og målrettede bestræbelser på at gøre Lolland til et førende testområde for udvikling af vedvarende energi og bæredygtig miljøteknologi. Bare for at nævne nogle af de mest iøjnefaldende virksomheder og initiativer, der er med til at brande Lolland på en positiv, stærk og fremadrettet måde.

Nu får alle mulighed for at blive en del af brandet Lolland.

Kommunen har udvidet sit design med et specielt logo, som private virksomheder, foreninger og initiativtagere frit kan benytte i deres markedsføring.

Logoet indeholder elementer fra Lolland Kommunes officielle logo.

- Logoet er et tilbud til alle, der ønsker at tilkendegive, at de er med i en fælles markedsføring af Lolland, siger grafisk designer Ann Thorbjørn, Lolland Kommune.

Det nye logo er blandt andet blevet markedsført af Slow Food?s lokale fødevare-netværk og lollandske producenter af kvalitetsfødevarer.

- Vi har med stor fornøjelse brugt det nye logo til gaveæskerne ?Smagen af Lolland?.

- Logoet fungerer fint sammen med vores eget design, siger Kai Winter, Kernegaarden på Fejø - og formand for Slow Food Lolland-Falster.

- Jeg håber, at mange virksomheder vil benytte muligheden. Det vil skabe synergi og understøtte arbejdet med at gøre Lolland til et stærkt brand. På den måde kan man være med til at fortælle omverdenen om et fællesskab, der både er interessant, når man skal vælge bopæl og placere sin virksomhed, siger Kai Winter fra Slow Food Lolland-Falster, der allerede har taget det nye logo til sig..

Logoet kan frit downloades på www.lolland.dk under Presse/Virksomhedslogoer.




Skilt med Lolland og vær med til at gøre Lolland til et stærkt brand, opfordrer Lolland Kommune.

Offentliggjort Sidst opdateret