Såvel privat som fagligt har malermester René Palm baglandet i orden. Han, der etablerede malerfirma på Banegårdspladsen 7 i Maribo, 1. maj, er nemlig medlem af malergruppen PSJ Malergruppe i Værløse, som omfatter fem firmaer.
- Med det medlemsskab står jeg stærkt med hensyn til kunder og kan løfte og magte opgaver, som jeg måske ellers ikke kunne, vurderer 31-årige René Palm, der har en svend i sit brød.
Og det er netop takket være førnævnte medlemsskab, at han har fået maleropgaver i det nys åbne Fakta og i den kommende SuperBrugsen på gasværksgrunden ved åen i Maribo.
- Jeg er blevet taget rigtig godt imod også af private og boligforeninger, hvor jeg har en hel del opgaver, siger en optimistisk malermester.
På værkstedet i lokaler, som Kruses Busser ikke længere benytter, er der mulighed for at udføre sprøjteopgaver af døre og køkkenlåger med videre.
- Der er mange mennesker, der gerne vil bevare eksempelvis gamle døre. Sådanne opgaver har jeg en del af, siger René Palm, der også bruger internettet til at skaffe sig kunder.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker