Ø-forsøg skal øge udlejningen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Brancheforening har fået 200.000 kroner til forsøg på øerne i Smålandsfarvandet.
FEMØ-FEJØ-ASKØ Med støtte fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje bliver Femø, Fejø og Askø nu omdrejningspunkt for et etårigt forsøg, der skal få flere til at leje deres huse ud. Feriehusudlejernes Brancheforening fik i går 201.930 kroner til i samarbejde med Business LF og Dansk Kyst- og Naturturisme at gennemføre forsøget, der siden skal udbredes til resten af landet.
- Vi har fået penge til at kigge på alle de huse, der ligger på øerne - både sommerhuse og fleksboliger og huse, der ikke bliver brugt så meget. Med udgangspunkt i Femø, Fejø og Askø vil vi prøve at interviewe beboerne og ejerne af husene: Hvad er fordele og ulemper ved at leje ud? Og dem, der ikke gør det, hvorfor ikke? Så vil vi efterfølgende prøve at få flere til det, også på andre øer i Danmark, siger vicedirektør Poul Fejer Christiansen fra brancheforeningen.
Han forklarer, at målet i sidste ende er at skabe mere omsætning og flere job lokalt.
Når foreningen har særligt kig på øerne, er det fordi, de er inde i en god gænge, har masser af attraktive, nostalgiske huse, der appellerer til både danskere og tyskere, og er blevet mere tilgængelige i kraft af tilskuddene til at sænke priserne på færgebilletterne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned