Øboere mangler fortsat stormflods-millioner

Først næsten to år efter stormfloden i 2006 kan de sidste husejere forvente, at få deres sager behandlet og udbetalt erstatning fra Stormrådet.
 
- Det er uacceptabelt, at holde folk hen i så lang tid, mener socialdemokraternes Thomas Adelskov, som via et såkaldt paragraf 20 spørgsmål vil have Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen til at tage stilling til, hvordan man kan sikre en rettidig sagsbehandling i Stormrådet, så borgerne ikke påføres yderligere omkostninger til lån og renter, mens man venter på afgørelsen.
 
- Der er jo borgere, som går og venter på at få en afgørelse eller deres penge. for nogle betyder det måske, at de ikke kan komme i gang med renovering og oprydning efter oversvømmelserne, og det har jo den konsekvens for nogle, at skaderne simpelthen bliver endnu værre end havd de var i udgangspunktet. I den slags tilfælde bør Stormrådet kunne agere langt hurtigere. Vi har en præcis lovgivning der siger noget om forudsætning for at få erstatning - og så er det bare om at komme i gang, siger Thomas Adelskov.
 
- Hvis det er fordi Stormrådet ikke er skruet sammen sådan, at det kan klare så store opgaver, så må ministeren gøre noget ved det, siger Thomas Adelskov.




Næsten to år efter stormfloden i november 2006 mangler flere husejere at få udbetalt erstatninger fra Stormrådet. Nu skal ministeren redegøre for den langsomme sagsbehandlingstid.

Offentliggjort Sidst opdateret