Beboerforeningerne på Askø, Fejø og Femø har henvendt sig til Lolland Kommune med ønske om en ekstra færge. De tre øer har hver sin færge, men det er ikke holdbart. Der må også anskaffes en reservefærge, siger ø-boerne.
De henviser til, at der i år samlet har været to måneder, hvor Femø og Fejø har haft én færge til deling og har måttet nøjes med den reducerede nødplan og færre afgange.
Beboerformanden på Femø, Helga Frederiksen, siger, at det umuligt kan være politikernes mening, at ø-boerne skal have en ekstra lejlighed stående på Lolland til brug, når de ikke kan komme hjem.
Problemet er ikke mindst stort for børnene på Femø, som risikerer ikke at kunne komme hjem fra skole. De yngste er otte år.
Færgechef Hans Borchersen synes heller ikke det er sjovt at færgerne ind imellem rammes af uheld, og påpeger at 2007 har været et særlig dårligt år hvad det angår.
- Men vi gør det så godt vi kan. Danmark er et ø-rige, og det må man indstille sig på hvis man bor på en ø, siger han.
Han peger på, at der i øjeblikket arbejdes med planer om at ombygge Askø-færgen og færgelejerne i Askø og Bandholm, så den samlede fleksibilitet bliver større.
- Hvis kommunen bevilger pengene, vil Askø-færgen kunne anløbe Askø, Femø, Bandholm og Kragens. Femøfærgen vil kunne sejle på alel tre øer samt Bandholm og Kragenæs, og Fejøfærgen kunne sejle på Fekø, Femø og Kragenæs. Det giver os større fleksibilitet, når en færge er ude af drift, siger Hans Borchersen
Mogens Warrer
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker