Lolland Kommune er i gang med at undersøge, om der kan bygges nyt plejehjem på et kæmpe areal ved siden af Stormarkskolens atletikbane. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
En ny plejehjemstruktur blev besluttet af byrådet i december 2023.
Det er adresser i henholdsvis Nakskov og Maribo, hvor der er planer om at bygge to nye plejehjem.
En ny plejehjemstruktur blev besluttet af byrådet i december 2023 og planen er at bygge nyt og stort i Maribo og Nakskov.
Desuden skal en stribe små plejehjem lukkes.
Plejeboligstrategi - Lolland Kommune
Lukninger:
Møllecenteret, Nakskov. (2023)
Blomsterparken, Rødby. (2025)
Bøgevænget, Holeby. (2027)
Rønnebærparken, Dannemare. (2029)
Sandby Ældrecenter. (2029)
Nybyggeri:
Plejecenter i Nakskov med 60 pladser. (Færdigt 2025)
Plejecenter i Maribo med 50 pladser. (Færdigt 2029)
Udvidelse med 30 pladser i Kirsebærhaven, Rødby. (Færdigt 2027)
Midlertidige pladser:
De midlertidige pladser på Møllecenteret flyttes i en periode til Bøgevænget i Holeby.
Stokkemarke Plejecenter overgår til midlertidige pladser (2025).
Kilde: Kilde: Lolland Kommune
Gammel losseplads
Annonce
Grunden i Maribo, som Lolland Kommune har foreslået til et nyt plejehjem, ligger ved siden af Margretecentret, der drives af OK-Fonden.
Direktør i Lolland Kommune, Thomas du Plessis de Richelieu med ansvar for blandt andet ældre og sundhed, siger, at det endnu ikke er besluttet, om OK-Fonden skal drive det ny plejehjem.
- Det er da en mulighed, men det er ikke besluttet endnu, siger han.
Placeringen ved Margretecentret er dog ikke helt uproblematisk.
En mose på området har tidligere været brugt til losseplads og kan derfor udlede gas. Noget af grunden vil formentligt skulle oprenses. Hvis ikke
kan der blive stillet krav om for eksempel ventilation under gulv.
Om der er tale om jordforurening eller om det overhovedet er muligt at bygge på den bløde bund skal derfor undersøges.
- Det er ikke usædvanligt at undersøge jordbundsforholdene, siger Thomas du Plessis de Richelieu.
Det er ikke usædvanligt at undersøge jordbundsforholdene.
Thomas du Plessis de Richelieu, direktør i Lolland Kommune
Ved atletikbane
Lolland Kommune har udset sig en kæmpe grund i Nakskov.
Annonce
Den er så stor, at ud over 60 plejeboliger kan der på længere sigt bygges ældrevenlige boliger, seniorbofællesskab eller gøres klar til at udvide plejecentret, hvis det bliver nødvendigt.
Der er planer om at bygge nyt plejecenter på et stort areal ved siden af Stormarkskolens atletikbane. Foto: Marianne KnudsenMarianne Knudsen
Arealet hedder Jacobsminde og ligger mellem Løjtoftevej og Skolevej. På arealet ved siden af har Stormarkskolen sin atletikbane.
Hvis der skal bygges plejecenter på Jacobsminde, kræver det en ny lokalplan.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned