Dagens 1. maj-arrangement i Teisens Gård i Nakskov fik en tør og trist start.
I løbet af natten har ukendte gerningsmænd nemlig stjålet den Tuborg-salgsvogn, hvorfra der skulle sælges fadøl. Vognen, der er på størrelse med en campingvogn, og som kan spændes efter en bil, stod parkeret i gården bag Goose Pub i Nakskov, men da personalet fra værtshuset mødte på arbejde i dag, for at gøre den klar til 1. maj, var vognen væk.
Det betød, at dagens 1. maj møde måtte indledes uden fadøl til at skylle de mange taler ned med, men til alt held lykkedes det at skaffe en erstatningsvogn.
Den skal dog først gøres ren og klar til brug, og ved 13-tiden var meldingen fra Theisens Gård, at der stadig ikke var kommet øl.
Den stjålne vogn, som er grøn, har ifølge Jeanette Hansen fra Goose Pub en værdi af 350.000 kroner. Tyveriet er nu meldt til politiet, så hvis man ser den forsvundne Tuborg-vogn, bedes man kontakte politiet på telefon 114.
Der var ikke øl i vognen, da den blev fjernet.
Jakob Poulsen og Michael Torfing
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned