Oliefilm på havnen

Endnu en gang måtte brandvæsnet onsdag sende en udrykning til Nakskov Havn efter en anmeldelse om, at der var olie på vandet. Og som flere gange tidligere viste det sig at være en ganske tynd film af olie, som er umulig at samle op, og som vil fordampe i løbet af få dage. Brandvæsnet blev kaldt ud klokken 17.07 til området nær Nybro, men kunne ikke sætte en indsats i gang. Efter drøftelse med miljøvagten blev det besluttet ikke at foretage noget, men miljøvagten vil tage en drøftelse med kommunen for eventuelt at lokalisere et udløb, hvor olien kan stamme fra.




Offentliggjort Sidst opdateret