I anledning af uroen blandt Forbrugerkontakts omdelere, er der indkaldt til et informationsmøde i aften klokken 19 i Vindeby Forsamlingshus, og der er nedsat en lokal aktionsgruppe.
- Virksomheden vil i al sin enkelhed skære op til 50 procent i lønnen på enkelte ruter og ellers alt mellem 0 - 30 - 40 procent alt efter ruternes beskaffenhed , som man så smukt udtrykker det. Det vil blandt andet betyde at en rute som eksempelvis Riddersborgparken og andre blokke i Nakskov, vil blive hårdt ramt, fortæller Arne Virkelyst, der kalder sig selvbestaltet talsmand for omdelernes forældre.
. Da vi første gang blev gjort bekendt med ændringerne af den stedlige depotleder Malene Bentzen, besluttede jeg at tage kontakt til nogle aktionerende forældre i Næstved , som allerede havde nedlagt arbejdet med omdeling af reklamer der.
- Efterfølgende blev jeg ringet op af vicedirektør Claus Dybdahl fra Forbrugerkontakt som var meget ærgerlig over den tvivl og rygtedannelse som tilsyneladende var opstået, og han besluttede at indkalde til aftenens informationsmøde, siger Arne Virkelyst.
Som situationen tegner sig lige nu er der indgivet konfliktvarsel af 3F Næstved mod Forbrugerkontakt og i Århus er der rejst en sag i Arbejdstilsynet om arbejdsmiljø og brud på arbejdsregler.
- Jeg har forelagt 3F Vestlolland problemet og herfra har vi den fulde opbakning til vor aktion, siger Arne Virkelyst.
Vicedirektør Claus Dybdahl fra sForbrugerkontakt siger, at alle, der kan udtale sig til pressen fra virksomheden, er på efterårsferie, men at han ikke kan genkende Arne Virkelysts tal.
- Men det vil blive opklaret på mødet i aften, siger han til folketidende.dk.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde