En af tankerne bag det årlige åbent hus i lufthavnen er at få nye til at interessere sig for at være med i aktiviteterne. Mon ikke de kan regne med toårige Valdemar Løhr fra Væggerløse? Foto: Claus HansenClaus Hansen
BILLEDSERIE: Klubber og foreninger i Lolland-Falster Airport bød indenfor for tiende år i træk
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Holeby - En storslået succes - aldrig før har der været så mange.
Det siger en yderst tilfreds Jørgen F. Sørensen fra Lolland-Falster Svæveflyveklub efter det åbent hus, foreningen holdt søndag sammen med Lolland-Falster Motorflyveklub og Faldskærmsklubben.dk og i samarbejde med Lolland-Falster Airport.
Det var tiende gang, foreningerne i lufthavnen gik sammen om at afvikle et åbent hus, hvor alle inviteres indenfor for blandt andet at se og høre om, hvilke aktiviteter der tilbydes i de højere luftlag over Lolland.
Der kom omkring 2.500 børn og voksne, og det er dobbelt så mange, som der har været de foregående år.
- På et tidspunkt var der en kø af biler, der ventede på at komme ind, fortæller Jørgen F. Sørensen.
Annonce
Hurtig omorganisering af parkeringsanvisningerne fik det hele til at glide trods tilstrømningen.
Hver af de arrangerende foreninger stillede med 10-12 frivillige, der hjalp med afviklingen af det store arrangement.
Overalt i lufthavnen var der lejlighed til at høre om de forskellige aktiviteter. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Masser af luftture
Den tur i luftballon, der oprindeligt var planlagt, måtte opgives på grund af den kraftige vind søndag.
Men vinden var ikke så kraftig, at den forhindrede Starling Air at sende sine to fly på rundture, faldskærmsklubben at gennemføre tandemsspring eller svæveflyveklubben at sende interesserede på en tur i luften. Også helikopterture var der mulighed for.
Den historiske DC3 kom fra Roskilde Lufthavn med et hold passagerere, men måtte opgive at tanke og kunne derfor ikke tilbyde ture til lokale. Brændstoffet skulle spares til hjemturen.
- Men der var rigtig mange, der benyttede sig af muligheden for at komme indenfor i kabinen, fortæller Jørgen F. Sørensen.
Med DC3'eren var blandt andre turleder Jesper Dyrhus, der havde sit helt eget minde fra det, der dengang hed Højbygård Flyveplads. Da han 13. juni 1970 skulle træne solo-navigering, tog han fejl af landingsbane og gulerodsmark.
- Da jeg blev opkrævet 55 kroner i landingsgebyr, mente jeg, at jeg jo slet ikke havde brugt landingsbanen. Flyvepladslederen havde så ment, at de 55 kroner skulle dække de gulerødder, den uheldige pilot havde ødelagt.
Jørgen F. Sørensen fortæller om et godt samarbejde mellem de foreninger, der bruger lufthavnen.
Annonce
- Vi låner hos hinanden og hjælper hinanden, siger Jørgen F. Sørensen.
Og så finder man sammen om at slå det årlige slag for de fritidsmuligheder, lufthavnen giver.
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik