Oplevelsesturisme skal give Lolland et boost
Byggepladsen i Rødbyhavn trækker masser af folk til, der følger arbejdet med klargøringen til det store tunnelbyggeri. I Maribo Turistforening tror bestyrelsen, at byggeriet får betydning for turismen i de kommende år. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Turistforening håber på et 2022, som byder på færre restriktioner, og ser lyst på fremtiden.
LOLLAND Turisterne har allerede fundet frem til de store anlægsprojekter ved Orehoved og ikke mindst Rødbyhavn, og formanden for Maribo Turistforening for Nord-, Syd- og Midtlolland, Max Christensen, tror på, projekterne får betydning for turismen på Lolland.
Turistforeningen holdt tirsdag generalforsamling i Jägerhuset ved Christianssæde, og her udtrykte formanden sin tro på, at anlægsprojekterne vil gøre en forskel, men også at det kræver et nyt mindset hos mange på Sydhavsøerne.
- Turisterne kender ikke til grænser, så vi skal samarbejde meget mere mellem øst og vest og på tværs af kommunegrænserne, sagde formanden i sin beretning.
Der er dog udfordringer på Lolland, og de er ikke blevet mindre på det seneste, hvor Bandholm Hotel er blevet begæret konkurs.
- Vi mangler overnatningspladser på hotellerne, og jeg håber derfor, at Bandholm Hotel snart kan genåbne.
Til gengæld er der godt gang i både Maribo, Rødby og Rødbyhavn, men i Maribo er der en stor mangel på parkering til busser. Turistbusser kan ikke længere komme til at sætte gæster af inde i byen, men Max Christensen håber, at der kommer busparkering, når parkeringspladsen ved Bangs Have nu bliver sat i stand, og at der bliver skiltet til den.
På generalforsamlingen vedtog man at lade kontingentet stige til 250 kroner for enkeltpersoner, mens en husstand kan blive medlem for 350 kroner.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde