Ordning for fyrede bryggeriarbejdere
3F Midtlolland og Royal Unibrew er blevet enige om en fratrædelsesordning for de 30 bryggeriarbejdere, der mister deres job, når Maribo Bryghus lukker i begyndelsen af det nye år, skriver Nyhedsbrevet 3F.
Forinden lagde 3F-afdelingen pres på koncernen, som brød loven ved ikke at varsle fyringerne til myndighederne.
- Vi ser gerne at overtrædelsen bliver afspejlet i fratrædelsesgodtgørelsen, sagde gruppeformand i 3F Midtlolland, Jørgen Erik Nielsen, til Nyhedsbrevet 3F inden tirsdagens forhandlinger.
Om det lykkedes, vil han ikke sige noget om.
- Vi har fået en aftale, som begge parter er tilfredse med. Men vi er blevet enige om ikke at offentliggøre indholdet, siger Jørgen Erik Nielsen til Nyhedsbrevet 3F.
I alt har Royal Unibrew varslet afskedigelse af 300 medarbejdere - de fleste i Letland, hvor man også lukker et bryggeri. Fyringerne rammer ikke umiddelbart andre 3F'ere i koncernen, der blandt andet tæller Ceres, Albani og Faxe.
/ritzau/
3F Midtlolland og Royal Unibrew er blevet enige om en fratrædelsesordning for de 30 bryggeriarbejdere, der mister deres job, når Maribo Bryghus lukker.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned