ØV: HER SPARER MAN OGSÅ PÅ JULELYS
Billedet her er fra en tidligere juletræstænding i Nakskov. Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Også Nakskov Handel & Erhverv reducerer markant i tændingstiden i år.
Rigtig mange byer rundt omkring reducerer på den ene eller anden måde i deres julebelysning i år for at spare energi og penge. Og Nakskov er ingen undtagelse. Når byens juletræ og julebelysning om få timer tændes, bliver det i noget mindre omfang end normalt.
Eventmanager Katrine Hartmann fra Nakskov Handel & Erhverv fortæller til Folketidende, at foreningen i år har reduceret tændingstiden for julebelysningen med omkring 70 procent i forhold til tidligere år.
- Tændingstiden er i år fra klokken 06.00 til 09.00 og igen fra klokken 15.00 til 21.00. Den reducerer vi selvfølgelig i, hvis det bliver nødvendigt, fortæller hun.
Selve mængden af lys er der dog ikke ændret på.
- Der er lige så meget lys på, som der har været de sidste to år. Til gengæld er alt vores julebelysning købt for to år siden og er lavenergi-LED, hvilket stort set ikke bruger nogen energi, oplyser hun.
Julen kommer til Nakskov i dag, fredag, med juleoptog klokken 17 og juletræstænding på Axeltorv klokken 17.30.
Nakskov er ikke den eneste lokale by, der sparer på julebelysningen i år. Det kan du læse mere om HER.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker