Overfaldt 16-årig uden grund

En 16-årig mand henvendte sig mandag til politiet for at anmelde et overfald lørdag aften ved 23.15-tiden. Den 16-årige har forklaret, at han på parkeringspladsen i Tilegade i Nakskov blev overfaldet og tildelt et knytnæveslag af en mand, som han ikke kender.  
Ifølge anmelderen var en gruppe på tre eller fire unge mænd sidst i 20'erne eller først i 30'erne til stede, da overfaldet skete - ifølge anmelderen helt uden grund.
 
Han har kun et sparsomt signalement af mændene, men kan huske at den ene var meget kortklippet. Nakskov Politi er meget interesseret i eventuelle vidneudsagn.




En kortklippet ukendt mand overfaldt 16-årig i Tilegade i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret