Overraskede tyve under frækt tyveri

En notits i avisen omtalte at der formentlig tirsdag er stjålet en Simplicity traktorplæneklipper på Gammel Kastagervej.

Nu viser det sig, at nogle mænd samme aften kort før midnat blev overrasket i færd med at trille en traktor af samme mærke ud af en lade hos Kirsten og Torben Theil, Maglehøjvej ved Urne.

- Vi var ikke gået i seng, da jeg pludselig hørte støj. Vi tændte udelyset og løb ud, og i det samme kunne vi høre en mand eller to løbe væk og se lygterne af en bil, der kørte bort, fortæller Kirsten Theild.

I porten stod traktorklipperen læsset på en palleløfter, som tyvene havde fundet et andet sted i udbygningen. Traktoren kan nemlig ikke køre uden at blive startet, og det har tyvene tilsyneladende ikke turdet.

Simplicity-klipperne svarer til hvad B&O er på musik- og tv-fronten.

Alt tyder på, at der er tale om organiserede tyveknægte.




Nogen er åbenbart ude efter traktorplæneklippernes B&O.

Offentliggjort Sidst opdateret