Oversvømmede kældre efter regn
Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis, arkivfoto
Spildevand med afføring og papir stod i 30 centimeters højde.
NAKSKOV Det var ikke kun vejbanen på Havnegade, der stod under vand efter onsdag aftens nedbør. Det gjorde desværre også adskillige kældre. Det fortæller indehaver af Vestlollands Kloakservice Knud Åge Nielsen.
- Jeg måtte indkalde to ekstra mand, efter der onsdag aften faldt 22 millimeter på 10 minutter. Det gav så store mængder vand i kloaksystemet, at den ene kunde efter den anden begyndte at ringe, fordi vandet kom op i kældrene og oversvømmede det hele, fortæller han.
Det var slemt, det de to mand kom ud til.
- Det var kældre, hvor spildevand med afføring og papir stod i 30 centimeters højde. I det ene hus havde beboerne boet der i 21 år, og de havde aldrig haft vand i kælderen før. Det viser, hvor ekstrem den skylle var.
Vestlolland Kloakservice var i alt ude til syv ejendomme i Nakskov.
- Det er meget på én aften, siger Knud Åge Nielsen.
De to indkaldte måtte køre hele onsdag aften, og de kunne iagttage, at de ikke var de eneste, der havde travlt, for også konkurrenterne var på farten.
Der er ingen pumpestationer, der kan nå at flytte så meget vand selv, påpeger Knud Åge Nielsen.
- Selv i Havnegade, hvor der er tre regnvandspumpestationer indenfor få hundrede meter, kunne de ikke nå at flytte det vand, der kom.
I hælene på Vestlolland Kloakservice fulgte så andre virksomheder, som kom for at desinficere, gøre skader op og redde, hvad reddes kunne af møbler og inventar, og opsætte affugtere.
Ifølge Knud Åge Nielsen har Lolland Kommune ikke erstatningsansvar overfor kældre.
- Lolland Kommune er kun forpligtiget til, at vandet ikke må komme ind i stueplan. Men det er der ikke mange, der ved, påpeger han.
De ramte er derfor afhængige af, om egne forsikringer dækker.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker