Overtager værk
Kedlen på Rødby Varmeværks nye varmeværk er den seneste tid blevet testet både med og uden halm for at se, om alt virker som planlagt, samt om alle rør og samlinger er tætte. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Test af Rødby Varmeværks nye værk er gået godt.
RØDBY Det seneste godt halve år er Rødby Varmeværks nye og større varmeværk skudt i vejret. Og nu nærmer målstregen sig for byggeriet.
- Der er en egentlig overdragelse i august engang, for der skal køres nogle flere testkørsler, men på mandag, den 12., overtager vi bygningen fra entreprenøren. Så det begynder ligeså stille at falde i hak, fortæller Lars Buhl, der er formand for Rødby Varmeværk.
Indtil videre er det nye værk blevet testet både uden brændstof, en såkaldt koldstart, og med halm for at undersøge, om det 23 millioner kroner dyre maskineri på værket kører, som det skal.
- Der er i hvert fald ikke nogen problemer endnu, lyder konklusionen fra Lars Buhl.
Den store halmkedel kan levere otte megawatt, eller 9,2 megawatt i spidsbelastning.
Prisen på det nye varmeværk lander på en samlet pris på omkring 52 millioner kroner. Når det nye og mere energieffektive varmeværk er helt på plads, er der i øjeblikket tanker om at skifte det gamle varmeværk til elvarme, som vil kunne supplere det nye værk med billigere varme eller i sommermånederne helt stå for varmeforsyningen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker