Bandholm Sejlklub har både breddeidræt og elite, og billedet er fra et klubmesterskab for bredden. Klubben fik støtte til sit elitehold "White Tailed Eagles", der hører til blandt eliten i Danmarks og Europa for J-70-både. Arkivfoto: Claus Hansenukendt
Hvornår er en idrætsudøver et talent, og skal man være lollandsk talent, hvis man ikke bor og træner lokalt? De spørgsmål vil fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget have afprøvet.
Alle ansøgere til den lollandske talentpulje fik penge, da Lolland Kommunes fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget i sidste måned behandlede ansøgningerne. I alt var der 231.000 kroner til fordeling mellem foreninger og enkeltudøvere, og kun knapt 58 kroner blev ikke delt ud.
Fem enkeltudøvere havde søgt støtte, og de fik alle det ansøgte beløb. Faktisk var der penge tilovers på den del af kontoen, og de blev i stedet for overført til foreningerne. Her var der ansøgninger fra seks foreninger, som hver fik 75 procent af det ansøgte beløb.
Støtte fra Lolland Kommunes Talentpulje
Følgende har modtaget støtte fra Lolland Kommunes Talentpulje i 2022:
Talentpuljen har otte år på bagen, og blev skabt for at understøtte den lollandske talentudvikling, men det nye politiske udvalg ser gerne, at der kommer mere klare regler for, hvem der kan modtage pengene.
- Vi har bedt folkeoplysningsudvalget om at kigge på disse kriterier med selvkritiske øjne, forklarer udvalgsformand Martin Boesen (S).
Flere punkter til debat
Annonce
Ansøgningerne kommer ofte fra en lille sluttet kreds af udøvere og foreninger, og alle bidrager ikke nødvendigvis til klublivet på Lolland.
- Kan det være rigtigt, at man kan bo et andet sted og dyrke sin sport i en helt anden klub, og stadig modtage talentstøtte fra Lolland Kommune, spørger udvalgsformanden, som gerne vil have folkeoplysningsudvalget med på rejsen med at rette kriterierne til.
Gymnast Freja Lysell Petersen fik tilskud fra Lolland Kommunes talentpulje, og det samme gjorde kajakroer Katrine Jensen. Fælles for begge er, at de er skiftet til klubber i københavnsområdet, men Katrine Jensen stiller dog op for Maribo Kajakklub ved stævner. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
Der er flere punkter, som kan behandles i det arbejde, mener Martin Boesen.
- Hvornår er en udøver et talent, og hvornår er der tale om et talentarbejde, man kan også spørge om hvornår der er tale en træningslejr, som skal udvikle et talent eller som skal skabe et socialt sammenhold.
Samtidig håber udvalgsformanden også, at folkeoplysningsudvalget kan hjælpe med at brede budskabet om puljen ud, så flere søger den.
Forventer sponsoraftale
Kriterierne for at søge penge er i dag, at støtten går til aktiviteter, som er med til at synliggøre Lolland Kommune udenfor kommunegrænsen eller som videreudvikler den lokale idræt. Pengene kan også gå til klubber, der har et klubmiljø med talentudvikling eller til enkeltudøvere som kommer fra klubber uden et talentarbejde.
Kan det være rigtigt, at man kan bo et andet sted og dyrke sin sport i en helt anden klub, og stadig modtage talentstøtte fra Lolland Kommune?
Martin Boesen (S), formand for fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget
Pengene bevilliges ét år ad gangen, og det forventes, at der samtidig udarbejdes en sponsoraftale, så kommunens logo bliver synligt i forbindelse med aktiviteterne.
Næste møde i folkeoplysningsudvalget er til september, og talentpuljen åbner først igen i det nye år.
Seneste artikler
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mystiske madbakker vakte undren: Kommer de fra Fælleskøkkenet?
Kraftig brand i villa
Efter stærkt besøgt festuge: - Vi kan ikke klare os uden kommunen
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Indsatsleder roser nabo efter brand: - En meget skarp handling