På jagt efter flyvende døre

MARIBO Vejret viser sig fra sin bedste side denne søndag, hvor en lille flok mennesker har sat sig på bænkene i turbåden "Anemonen", der sejler på Maribosøerne. Godt, hvis man kan lide solskin og vindstille vand. Men faktisk ville lørdagens regn have været bedre, hvis målet med sejlturen er Nordeuropas største rovfugl, som har levet her ved Søndersø siden slutningen af 1990'erne:

- I skulle have været med i går, for der så vi virkelig mange havørne, og de fløj tæt forbi båden, men vi må jo se, om vi også er heldige i dag, konstaterer kaptajn Niels Skadborg.

Job mest en hobby

I tre sæsoner har han sejlet turister rundt på Maribos smukke søer. Først som afløser og siden som fastansat kaptajn. Godt nok var Niels Skadborg gået på pension efter et langt arbejdsliv bag roret som langturskaptajn på de syv verdenshave og siden som skibsfører på en færge. Tre ting fik dog Niels til at takke ja til jobbet som kaptajn på "Anemonen":

- Det her job er mest af alt en hobby for mig, for jeg elsker at sejle, og jeg elsker naturen og fugle. Det er bestemt ikke for pengenes skyld, at jeg har taget jobbet. Jeg kan også virkelig godt lide at være en del af det her med at markedsføre Maribo, forklarer han.

Kig i det visne træ

Roen sænker sig i sindet, da "Anemonen" bevæger sig ud i Maribos naturpark, hvor det blå og grønne mødes i smuk forening. Turbåden er ejet af Lolland Kommune og sejler fra maj til september på nær mandag.

Undervejs guider Niels Skadborg i både historie, flora og fauna. Det er tydeligt, at gæsterne har fået den rette guide med, hvis det forjættede mål om at se havørne skal have en chance for at lykkes. Kaptajnen giver dog ingen garantier:

- Efterhånden finder jeg dybere og dybere ind til, hvordan havørnene reagerer, og hvor man kan finde dem henne på bestemte tidspunkter. Der er ingen regler uden undtagelser, men når jeg sejler med "Anemonen", ved jeg som regel godt, hvor jeg skal kigge.

Da sejlturen har varet en halv times tid, udbryder han pludselig:

- Nu har vi Lindø lige foran os, og hvis I kigger til højre i det visne træ, så sidder der to havørne i det.

Herfra lader vi fotografens billeder fortælle resten af historien, for de siger jo som bekendt mere end journalistens ord.