Indtil videre er der ikke så mange deltagere, men Henrik Guldberg Rasmussen (i midten) håber, at flere får lyst til at være med. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Gymnastikforening åbner hal for rulleskøjter.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
RUDBJERG Henrik Guldberg Rasmussen har i nogle år nydt at køre en tur på rulleskøjter. Han savnede et sted at køre indendørs - det har Rudbjerg Gymnastikforening givet mulighed for i Rudbjerghallen hver torsdag eftermiddag.
- Jeg forsøgte først i Søllested, men der var ikke haltid. Så spurgte vi her i Rudbjerg, og de er med på at prøve, fortæller han.
Han begyndte først at løbe selv for syv år siden og er selvlært som voksen.
- Jeg er ikke vokset op med det, men har altid tænkt, at det så sjovt ud, siger han.
Da hans ældste barn, Rune, som nu er 18, var syv år, fik han rulleskøjter i gave, men virkede ikke specielt interesseret i at løbe på dem.
Annonce
- Jeg tog ham under armen, og så gik vi en tur. Tredje gang kørte han bare. Han på rulleskøjter og mig på cykel, fortæller Henrik Guldberg Rasmussen.
Hans datter Sofie på 11 år er også med. Hun kører sikkert rundt i hallen og laver små tricks.
- Jeg er vokset op med at køre på rulleskøjter og elsker at lave tricks, fortæller hun.
Og så kører hun ud og demonstrerer et af sine tricks - en kanelsnegl.
Sofia har trukket to af sine klassekammerater med, Vigga Kiehn og Kathrine Rasmussen, der begge synes, det er sjovt.
- Det er altid sjovt at køre på rulleskøjter, og det er hurtigere end at gå og sjovere end at cykle, mener Vigga Kiehn.
Sofia Juszczyk er med for første gang. Hun ser en tv-serie, hvor der bliver kørt på rulleskøjter. Derfor ønskede hun sig rulleskøjter i julegave. I tv-serien kører de på side-by-side - derfor var det den type, hun ønskede sig.
Men om det er den ene eller anden type rulleskøjter betyder ikke noget. Det er kun meget vigtigt, at hjulene ikke benyttes udendørs.
- Der kan sidde en lille sten fast, og så ødelægger man gulvet. Derfor skal man have indendørshjul, forklarer Henrik Guldberg Rasmussen.
Han har selv to par rulleskøjter, et til udendørs og et til indendørs.
Annonce
Indtil videre løber de på rulleskøjter de næste ni torsdage fra klokken 16.30-17.30. Man kan bare møde op, hvis man vil være med. Man skal medbringe sine egne indendørs rulleskøjter og sikkerhedsudstyr.
Sofie Guldberg Rasmussen har løbet på rulleskøjter i nogle år og kan lidt tricks Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Rune Guldberg Rasmussen udnytter det fine halgulv til at få masser af fart på. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
De rulleskøjter, der benyttes i hallen, må kun bruges indendørs. Hjulene skal være helt rene. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Sofia Juszczyk er med for første gang. Hun har lige fået rulleskøjterne i julegave. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Henrik Guldberg Rasmussen nyder at køre på rulleskøjter. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker