Normalt nydes en god bog i en lun lænestol. Men fredag fik en række QLF-kvinder en anderledes litterær oplevelse med blæst i håret og kuldebid i næsetippen, da forfatteren Helle Bertram læste op fra sin bog "SPOR" på udvalgte steder i Maribo.
Ved Sømo satte den skarpe februar-sol en passende kulisse på pytter, plæner og buske, da essayet "Skygger" blev læst op. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Damer fra QLF var fredag på solbeskinnet, litterær vandring med forfatter Helle Bertram.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Få timer inden piskede regnen ned, men da QLF's litterære vandring fra pilgrimshuset skulle tage sin begyndelse, skinnede solen fra en klar, blå februar-himmel.
Kvinder fra hele Lolland-Falster var taget til Maribo for at gå en tur - krydret med oplæsning og refleksion.
Forfatter Helle Bertram bød velkommen med sin nyeste udgivelse "SPOR" i hånden. "SPOR" er en række essays om det at gå.
- Jeg bruger gåturen som en pause fra hverdagens gøremål. Jeg har skrevet bogen som en refleksion over alt det, der kan ske, når man går. Derfor vil jeg invitere jer til, at vi går i tavshed, så vi kan mærke efter, sagde hun og fortsatte straks med et smil, da flere af kvinderne spærrede øjnene op:
- ... og siden det er QLF, ved jeg hvilken udfordring, det bliver.
Annonce
- Det her bliver svært. Det kan godt være, jeg ikke skal gå sammen med dig, for jeg har så meget at fortælle, grinede en veninde til en anden.
Helle Bertram lovede så, at ved vejs ende ventede en kop kaffe og masser af hyggesnak på Café Vin&Brød. Her kunne næsetippen blive varm igen, dagens indtryk synke ind og venindesnakken klares.
Så da fødderne begyndte at bevæge sig gennem Maribo, sænkede tavsheden sig. Men på udvalgte steder standsede kvinderne op for at lade ordene fylde ... ordene fra bogens sider.
- Når jeg har gået et stykke tid, kan jeg begynde at se skygger af, hvordan jeg har det. Jeg kan af og til mærke noget, jeg ikke vidste var derinde. Det, tror jeg, er meget sundt, fortalte Helle Bertram, der i sin bog funderer over, at en gåtur kan være en rejse både fysisk, mentalt og sjæleligt.
"Jeg har taget store beslutninger, mens jeg har været ude at gå. Jeg har ført samtaler med mennesker, jeg ikke har set længe. Jeg har været glad. Jeg har været vred. Først og fremmest har jeg kunnet mærke mig selv, og hvad der er vigtigt lige nu".
På de små stop blev vandrerne guidet med ord gennem forfatterens ture i det lolland-falsterske landskab, men også gennem hendes erkendelser, små finurlige observationer, overvejelser, minder og sanser.
Og da fødderne igen sattes i bevægelse, var der masser at fundere over, mens solen skinnede på ubekymrede fugle, som dykkede ned i Maribosøernes kolde vand, og vinden blæste alle tanker om hverdagens små problemer og gøremål langt bagud.
Mange har under corona-epidemien fået øjnene op for det at gå. Der er noget næsten meditativt over føddernes rytme og kroppens kontinuerlige fremdrift - mens vinden blæser i håret, og regnen væder ansigtet, eller solen blænder øjnene. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Når der var pause, læste Helle Bertram op fra sin bog - blandt andet de to essays "Rejsen" og "Skygger". Foto: Claus HansenClaus Hansen

Seneste artikler
Yacht-par slipper indtil videre for afsoning
Efter succesfuld debut: Østofte-marked skal være fast tradition
Efter stor sæson: Toreby-dreng kåret som årets spiller
Lørdag gik starten til "verdens første Dodekalit-løb"
Mike, Cecilie og Peter støttede op om nyt pride-initiativ
Mest læste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken
Inviterer alle til genåbning af smadret havn
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel