På sporet af det vigtige i os selv

MARIBO Få timer inden piskede regnen ned, men da QLF's litterære vandring fra pilgrimshuset skulle tage sin begyndelse, skinnede solen fra en klar, blå februar-himmel.

Kvinder fra hele Lolland-Falster var taget til Maribo for at gå en tur - krydret med oplæsning og refleksion.

Forfatter Helle Bertram bød velkommen med sin nyeste udgivelse "SPOR" i hånden. "SPOR" er en række essays om det at gå.

- Jeg bruger gåturen som en pause fra hverdagens gøremål. Jeg har skrevet bogen som en refleksion over alt det, der kan ske, når man går. Derfor vil jeg invitere jer til, at vi går i tavshed, så vi kan mærke efter, sagde hun og fortsatte straks med et smil, da flere af kvinderne spærrede øjnene op:

- ... og siden det er QLF, ved jeg hvilken udfordring, det bliver.

- Det her bliver svært. Det kan godt være, jeg ikke skal gå sammen med dig, for jeg har så meget at fortælle, grinede en veninde til en anden.

Helle Bertram lovede så, at ved vejs ende ventede en kop kaffe og masser af hyggesnak på Café Vin&Brød. Her kunne næsetippen blive varm igen, dagens indtryk synke ind og venindesnakken klares.

Så da fødderne begyndte at bevæge sig gennem Maribo, sænkede tavsheden sig. Men på udvalgte steder standsede kvinderne op for at lade ordene fylde ... ordene fra bogens sider.

- Når jeg har gået et stykke tid, kan jeg begynde at se skygger af, hvordan jeg har det. Jeg kan af og til mærke noget, jeg ikke vidste var derinde. Det, tror jeg, er meget sundt, fortalte Helle Bertram, der i sin bog funderer over, at en gåtur kan være en rejse både fysisk, mentalt og sjæleligt.

"Jeg har taget store beslutninger, mens jeg har været ude at gå. Jeg har ført samtaler med mennesker, jeg ikke har set længe. Jeg har været glad. Jeg har været vred. Først og fremmest har jeg kunnet mærke mig selv, og hvad der er vigtigt lige nu".

På de små stop blev vandrerne guidet med ord gennem forfatterens ture i det lolland-falsterske landskab, men også gennem hendes erkendelser, små finurlige observationer, overvejelser, minder og sanser.

Og da fødderne igen sattes i bevægelse, var der masser at fundere over, mens solen skinnede på ubekymrede fugle, som dykkede ned i Maribosøernes kolde vand, og vinden blæste alle tanker om hverdagens små problemer og gøremål langt bagud.