Politiet var en af de mulige uddannelser til de lollandske gymnasieelever. De kunne prøve den længdespringstest, der er en del af optagelseskravet til basisuddannelsen. Ved at begynde som politikadet kan de unge kaste sig ud i det uniformerede liv lige efter studentereksamen, og så senere tage uddannelsen til betjent. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Gymnasieelever fik smagsprøver på livet efter studentereksamen.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Øjnene er lukket, og hovedet hviler i det, der kan ligne en god middagslur. Måske er fremtiden heller ikke det, som du tænker mest på, når du blot er halvvejs gennem gymnasietiden. Alligevel bliver elever på Maribo Gymnasium tirsdag introduceret til forskellige måder at bruge fremtiden på.
- Alle gode ting får en ende, også jeres ophold på Maribo Gymnasium, som rektor Michael Levy Bruus siger til eleverne, inden scenen bliver overladt til de videregående uddannelser.
Eleverne møder i løbet af halvanden time repræsentanter fra politiet, RUC, Absalon og Zealand. Nok handler det meget om at taget springet til næste skridt i livet, men også om at turde tage chancer.
Professionshøjskolen Absalon har taget en række studerende med, hvor flere er lokale, og de kan fortælle om deres veje og omveje til studielivet.
Camilla Koch Wagner, der forlod Maribo Gymnasium i 2017, var slet ikke klar over, hvad hun ville efter at have fået hue på. Sabbatåret blev brugt i Fakta og blev til endnu et sabbatår, hvor hun blev elev i butikken. Siden hen nåede hun også at blive souschef, men hun ville gerne ud at arbejde med mennesker på en anden måde end den, man har i en butik. Derfor er hun nu i gang med pædagoguddannelsen.
Annonce
For Emmelie Iven-Adeldam, som blev færdig på Maribo Gymnasium i 2019, var der aldrig tvivl om fremtidsplanerne. Hun skulle til storbyen og læse medicin. Men det studie kom hun ikke ind på, og hun begyndte at læse business i stedet for. Det holdt to måneder. En kæreste fik hende med til Næstved, hvor hun nu er ved at uddanne sig til fysioterapeut.
- Det er det bedste og mest fornuftige valg, som jeg nogensinde har taget, slår hun fast overfor eleverne på gymnasiet, som hendes lillesøster er iblandt.
Heller ikke Marlene Svensson havde en direkte vej til ergoterapeut-studiet.
- Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, og begyndte at arbejde som postbud. Hvis nogle af jer er i tvivl, er mit bedste råd at blive postbud, for det giver godt at være alene med sig selv otte timer i døgnet.
Valget af uddannelse har hun bestemt ikke fortrudt, selv om det tog halvandet år, før hun vidste, at hun havde taget den rette beslutning.
Om gymnasiets nuværende elever tager det rigtige spring i første forsøg, kan kun de kommende år afsløre.
Professionshøjskolen Absalon stillede med flere tidligere elever fra Maribo Gymnasium, som kunne fortælle om deres vej til drømmeuddannelsen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Gymnasiet havde overvejet at aflyse studieinspirationsdagen, men elevernes fremtidsplaner kan ikke vente, og derfor gennemførte man arrangementet med mere afstand og mundbind. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern