Parkeringsafgifter til Lolland for 51.000 kroner
Parkeringsvagten har udskrevet bøder for 220.000 kroner efter at være startet i Lolland Kommune i august sidste år. Nu er han i gang lige fra starten af året - i gennemsnit en gang om ugen, også her i Maribo. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
431 billister har i sidste halvdel af 2018 været med til at yde et ekstra lille tilskud til kommunekassen. Staten rækker hånden frem
LOLLAND Efter Lolland Kommune fra sidste sommer lånte Guldborgsund Kommunes parkeringsvagt cirka en gang om ugen, er der røget knapt 51.000 kroner ned i kommunekassen.
Det viser en opgørelse over ordningen, som kommunens tekniske udvalg har fået forelagt.
Samlet set er der 431 bilister, der har fået en parkeringsbøde, siden parkeringsvagten startede sine runder i Maribo og Nakskov i august sidste år. De har tilsammen betalt 220.000 kroner i bøder.
Udgifterne til parkeringsvagten har været 60.000 kroner, og så skal staten have halvdelen af afgifterne: 110.000 kroner. Dermed er det kommunale "overskud" reduceret til de 51.000 kroner.
- Og nu vil staten fremover have 70 procent af afgifterne, sukker formanden for teknisk udvalg, Gert Mortensen. Han henviser til Folketingets blå bloks vedtagelse af en ny lov, der gør op med den hidtidige broderlige deling mellem stat og kommune. Regeringen har henvist til, at kommunerne har "malket" bilisterne, og for København betyder loven et tab på en kvart milliard om året.
Gert Mortensen ærgrer sig: Havde Lolland skulle betale 70 procent af sidste års afgift, var provenuet indskrænket til 6.000 kroner.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker