PARKERINGSSAGEN: NU SVARER P-SELSKAB PÅ KRITIK
Arkivfoto: Privatfoto
.
Parkeringskompagniet afviser kritik i sagen fra Krøyers Gård i Nakskov og mener, at FDM er kørt fast.
Folketidende har i en række artikler over de seneste uger skrevet om borgere, som er utilfredse med, at de har fået parkeringsbøder, mens deres biler har holdt parkeret på et område af Krøyers Gård i Nakskov.
Kritikken er blandt andet gået på, at skiltningen på stedet er mangelfuld, og FDM mener, at parkeringsselskabet Parkeringskompagniet, som står for overvågningen af pladsen, benytter sig af en ulovlig fremgangsmåde, fordi selskabet ikke fysisk sætter en p-bøde i forruden på de biler, der ikke parkerer efter reglerne, men i stedet ved hjælp af videoovervågning sender en parkeringsafgift elektronisk til bilejeren.
Men Parkeringskompagniet læser ikke den bekendtgørelse, som FDM henviser til, på samme måde som FDM. Selskabet mener, at FDM tager fejl. Det fortæller partner i Parkeringskompagniet, Kasper Daae, til TV2 Øst.
- Vi har den klare holdning, at FDM på det her område er kørt fast. Vi synes FDM tager fejl, fordi bekendtgørelsen helt klart og tydeligt siger: Hvis det er muligt. Hvis ikke det er muligt at udstede en afgift, kan man eftersende en eventuel kontrolafgift. Det er jo ikke muligt for at kamera at kravle ned ad væggen og løbe efter bilen, siger Kasper Daae til TV2 Øst.
Han afviser også kritikken af, at skiltningen på parkeringspladsen skulle være mangelfuld.
- Skiltningen er ikke mangelfuld. Hvis den var det, forventer vi at blive kontaktet af Parkeringsklagenævnet eller FDM. Skiltningen overholder de regler, der er på området. Der kunne vel altid være flere skilte, men min erfaring siger bare, at flere skilte ikke nødvendigvis løser det, siger han til TV2 Øst.
Læs også:
Føler sig bondefanget af parkeringsselskab
Parkeringssagen: - Jeg ved ingenting
FDM: Selskab bryder loven
FDM om p-selskabs dokumentation: - Noget frygteligt sludder
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker