PÅRØRENDE INDKALDER TIL STORMØDE OM LUKNING AF PLEJEHJEM
Pårørende undrer sig over, at Blomsterparken skal rives ned i 2025, og at Kirsebærhaven først to år senere er blevet udvidet med 30 plejeboliger. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
LOLLAND: Netværksgruppen for pårørende til beboere, der modtager personlig og praktisk hjælp af Lolland Kommune, indkalder til stormøde mandag 24. oktober.
Planen for Lolland Kommunes strategi rulles ud over de kommende 10 år, hvis strategien vedtages politisk.
Stormøde
Der er stormøde mandag 24. oktober klokken 18.30 i Rødbyhavn-hallen, Havnegade 101, Rødby.
Tilmelding til Lene Antonisen:
Mail: leneantonisen@gmail.com
Sms til 22755251 eller læg en besked med navn og antal deltagere
Lene Antonisen, der er formand for pårørendegruppen, er meget bekymret for, hvad strategiplanen vil få af konsekvenser.
- Vi er bange for, at der vedtages en plan, som ikke kan rulles tilbage, siger hun.
Annonce
Bygger nyt
Overordnet set lægger planen op til at nedlægge plejehjem i yderområderne og bygge nye store plejehjem i Maribo og Nakskov.
Fem plejecentre lukkes frem mod 2029. Møllecenteret i Nakskov bliver lukket allerede næste år. Blomsterparken i Rødby skal efter planen lukke i 2025 og Bøgevænget i Holeby i 2027, mens Rønnebærparken i Dannemare og Sandby Ældrecenter står til lukning i 2029.
Et nyt plejecenter med cirka 60 pladser skal stå klart i Nakskov i 2025. Også i Maribo skal der bygges nyt.
Her skal et nyt plejecenter med 50 pladser være bygget færdigt i 2029, mens man vil bygge til Kirsebærhaven i Rødby og skabe 30 flere pladser, så man når op på 48 pladser.
Er i høring
Strategiplanen er sendt i høring frem til 7. november klokken 9. Herefter skal planen igen politisk behandles først i ældre-, omsorgs- og sundhedsudvalget og derefter i økonomiudvalget og byrådet.
Målet er at stå med en endeligt vedtaget plejeboligstrategi i december.
Hastværk
Lene Antonisen kalder planen for noget hastværk.
Annonce
- Jeg opfordrer alle med interesse for, hvordan det fremover skal gå med plejecentrene, til at komme til stormødet og sætte deres fingeraftryk på høringssvaret. Alle, som dette vil berøre nu eller i fremtiden, er velkomne til stormødet, siger hun.
Plejeboligstratigi - Lolland Kommune
I udspillet til en ny plejeboligstrategi er der både lagt op til lukning af eksisterende plejecentre og nybyggeri.
Nybyggeri: Plejecenter i Nakskov med 60 pladser. (Færdigt 2025) Plejecenter i Maribo med 50 pladser. (Færdigt 2029)
Udvidelse med 30 pladser i Kirsebærhaven, Rødby. (Færdigt 2027)
Midlertidige pladser: De midlertidige pladser på Møllecenteret flyttes i en periode til Bøgevænget i Holeby. Stokkemarke Plejecenter overgår til midlertidige pladser (2025)
Kilde: KIlde: Udkast til Strategi for fremtidig plejeboligstruktur
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik