Pårørende til omkomne kritiserer regeringen

Pårørende til de tyrkiske søfolk, som omkom da skibet "Omer N" kæntrede syd for Lolland-Falster, klager nu over den danske regerings behandling af søfolkenes lig.  
Det er nu over to måneder siden, at "Omer N" på få minutter kænterede i havet ved Rødsand, men trods flere forsøg er det endnu ikke lykkedes at bjærge vraget og dermed de omkomne søfolk, som formodes at befinde sig i skibet.
 
Det har fået Cemil Öztürk, der er far til en af de omkomne søfolk, til i meget skarpe vendinger at kritisere den danske regering. På en tyrkisk hjemmeside med maritime nyheder - www.denizhaber.com - skriver han blandt andet:
 
"Vi har nu i uger ikke modtaget nogen informationer om Omer N-ulykken. Vi bliver dårligt behandlet af den danske regering, som ikke gør nok for at bjærge ligene fra skibet. Denne opførsel er imod menneskerettighederne. Vi kræver, ar den danske regering udleverer søfolkenes lig til deres familier så hurtigt som muligt ..."
 
Faren og www.denizhaber.com opfordrer alle til at faxe eller maile kravet til den danske ambassade i Ankara, Tyrkiets hovedstad.



Baggrund:


Ved forliset 28. oktober overlevede de tre søfolk - Abdullah Faruk Balcik, Erol Aytac og Ömür Aslan, som alle blev samlet op af et russisk skib i området og efter få dage fløjet tilbage til Tyrkiet.  
De kunne blandt andet berette, at skibets kaptajn Hakan Özbay også var endt i havet under kæntringen, men hans lig er aldrig fundet - og det er endnu ikke klarlagt, om han er identisk med det lig, som for et par uger siden drev i land og blev fundet af en strandgæst ved Albuen på Vestlolland. Forliset skete det så hurtigt, at seks søfolk og en passager ikke nåede at komme væk fra skibet.
 
Blandt andre den 56-årige maskinmester Carkcibasi Irfan Özbakir og hans 54-årige hustru Fatma Nadide Özbakir, der var med som passager, omkom ved forliset.
 
Det samme gjorde søfolkene Serkan Öztürk, Sinan Akyüz, Mustafa Sen, Mustafa Arsian og Hasan Aktepe. Senere er tre af ligene bjærget, men fire af de omkomne søfolk formodes stadig at befinde sig i vraget.
 
Læs mere her




Faren til en af døde søfolk fra "Omer N" mener, at den danske regering overtræder menneskerettighederne.

Offentliggjort Sidst opdateret