Pederstrups komfur skal i brug

PEDERSTRUP Tre ansatte i familiefirmaet Christiansfelder Kakkelovne begyndte onsdag på den store opgave at skille komfuret ad. Det skal med hjem til Sønderjylland og restaureres, og så genopstilles igen.

Komfuret skal være klar til Reventlow-Museet Pederstrups åbning til foråret, hvor der i sæsonen vil være det helt store fokus på familien Reventlows køkken.

Komfuret er fra 1870, skønner ovnsætterne - som det hedder - mens museumsinspektør Louise Sebro tipper på 1860, for i 1861 var en større ombygning af herregården færdig.

Knud Dines Schmidt, der er ottende generation i familiefirmaet, siger, at det er det største komfur, han har set, mens niende generation, sønnen Hans Schmidt, glatter ud og konstaterer, at det er et meget stort komfur - og det største, de har set - men at de jo ikke har set alle.

Komfuret er fremstillet på P. Andersens jernstøberi "Svanholm," der lå på Frederiksberg. Det var formentlig hypermoderne i 1860 og består af hele tre ildsteder samt en integreret gruekedel yderst til højre til tøjvask.

På komfuret er der således ni kogeplader samt to store stege- og bageovne og et varmeskab i midten, hvor kogekonen og kokkepigerne kunne holde maden og tallerkner varme.

Lågen til den ene ovn hænger efter at have været knækket i hængslet og at have fået en laske på - et stykke metal - og det skal ovnsætterne nu blandt andet fikse, men sådan at man også kan se smedens reparationsarbejde.

De originale skruer forsøger de tre også at få hele ud, mens de skiller komfuret ad, og som traditionen er i familiefirmaet, arbejder mand og kone side om side. Hans Dines Schmidt blev sendt til Tjekkiet for at lære at fremstille kakler til firmaets kakkelovne og blev også uddannet pottemager, og som bonusgevinst fulgte Dominika med hjem og kom i mesterlære i firmaet.

I Christiansfeld skal de også bruge kræfter på at blankpolere komfuret med masser af gammeldags ovnsværte.

- Efter fyraften var det de ansattes opgave at pudse komfuret med sandpapir, en slibesten eller en blød mursten, fortæller Knud Dines Schmidt.

Komfuret ventes retur til marts, hvor de kommende tilknyttet til det nye køkkenprojekt vil få undervisning i, hvordan de tænder op i det brændefyrede komfur og fyrer i det. Hvor lang tid maden eller kagerne så skal have vil kræve en del erfaring at opnå viden om.

Museum Lolland-Falster har som led i EU's interreg-projekt for herregårde - South Baltic Manors - modtaget en stor sum penge, og køkkenprojektet på Pederstrup er et led i formidlingen af herregårdslivet.

Søger frivillige

- Vi sætter fokus på det historiske køkken, og Kulturstyrelsen har givet tilladelse til at restaurere komfur og skorstenen, hvor der skal sættes to renselemme i. Samtidig håber vi at få lov til at indrette et moderne produktionskøkken, oplyser Louise Sebro.

- Folk får mulighed for at komme på kursus og skabe historiske retter, og to gange om ugen i sommerferien og en gang om ugen i resten af sæsonen vil en køkkengruppe tænde op i komfuret og kokkerere, uddyber hun.

Museet søger derfor nu frivillige, der har lyst til at træde ind i et køkkenlav, og det samme gælder i øvrigt et sylav, der skal sy dragter. For eksempel til kokkepigerne.

Næste projekt er at genskabe en vinkælder på Pederstrup.

Al kobberkøkkentøjet, der har udsmykket køkkenet, og som er pakket væk i øjeblikket, er lånt fra Reventlowfamiliens fynske besiddelse, Brahetrolleborg, og må leveres tilbage nu, da komfuret vil sode, når det er i brug.

- Heldigvis er der en del køkkentøj i museets samling, der er ved at blive udskilt, og måske har folk gryder og pander stående, som vi må få og kan bruge på det brændefyrede komfur, håber Louise Sebro.

For museumsgenstande må ikke bruges, men gerne "pædagogiske genstande", der ikke er indregistreret i museumssamlingen.

Så selv om der eksempelvis står en flot kafferister på Pederstrup, må den ikke bruges. De hvide cifre på risteren indikerer, at det er en museumsgenstand. Derfor er også en kafferister på Reventlow-Museets ønskeseddel.