Pensionister nød at feste sammen igen

SØLLESTED: Der var godt fyldt på p-pladsen foran Højrebyhallen i fredags, for Søllested og Omegns Pensionistforenings forårsfest var et tilløbsstykke. Intet mindre end 13 foreninger på Lolland og Falster var repræsenteret, lige fra Søllested, Nakskov, Rubjerg, Købelev, Ravnsborg og øerne Femø og Fejø til Maribo, Hillested, Stokkemarke, Holeby og Rødby til Nykøbing. Så dannebrogsflaget var hejst med ekstra god grund.

- Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes, for den her corona-sygdom har jo skuret lidt i baghovedet, sagde formanden for Søllested og Omegns Pensionistforening Poul Erik Ibsen.

Men helt upåvirket af sygdom var festen dog ikke, for i sidste øjeblik tikkede 15 sygemeldinger ind fra de i alt 234 tilmeldte.

- Så der huserer stadig lidt rundt omkring, og det er i hvert fald flere sygemeldinger, end vi plejer at få, sagde han.

Føler sig mere fri

Men det nævnt så glædede det ham, at forsigtigheden ved at møde op og være sammen er aftagende. For lige da det igen blev muligt efter 1. januar, oplevede han, at der var nogen tilbageholdenhed.

-  Nu topper modet så med festen her, og det er godt, at folk føler sig mere fri. Det gør, at de får meget mere velvære og kommer lidt ud af den ensomhed, som nogen pensionister - og helt sikkert flere end vi regner med - føler.

En af deltagerne var Inge Paaske fra Søllested. Hun har været med i mange, mange år, fordi hendes mand Helge var formand i en årrække før Poul Erik Ibsen. Derfor betød det meget for hende igen at kunne mødes til fest.

- Jeg kender jo utrolig mange her, og det er så dejligt med alle dem, der kommer og giver et knus, fortalte hun.

Det vigtige grå guld

Folketingsmedlem Kasper Roug (S) holdt velkomsttalen, som også løftede stemningen betragteligt. Han slog på, at man kun kaldte de ældre for ældrebyrden, hvis man ikke forstod, at de var det grå guld.

- I kan ikke få nok tak, sagde han.

Ifølge ham var det nemlig netop den fremmødte forsamling, der holdt gang i samfundet ved at være der for de yngre generationer i familien, når der er brug for pasning af børnene, i det frivillige foreningsliv og i et vist omfang også på arbejdsmarkedet.

Han gjorde sig dog også lidt lystig over, hvor optagede og travle det grå guld kan være.

- Når jeg spørger mine forældre, om de kan ses, så siger de, at deres kalender er helt fyldt op. Jeg troede, at det var min kalender, der var fyldt op... sagde han og udløste latter.

Men han roste samtidig den store lyst og energi til at være med og være i gang.

- I er vigtige, fastslog Kasper Roug.