Peter & De Andre Kopier med Gasolin tekster

“Peter & De Andre Kopier” optrådte sidste år i Huset. Det var så stor en succes, at man for første gang i Løvehjerternes historie i hast måtte skaffe flere drikkevarer. Alt var udsolgt.
Nu har Peter & De Andre Kopier tilbudt at komme tilbage og Løvehjerterne har igen sagt ja til en koncert i Huset på Blegen i Nakskov lørdag den 5. februar kl. 21.
Peter & De Andre Kopier spiller og synger Gasolin musik og tekster. De optræder 2 x 60 min. først fra kl. 21-22, hvorefter der er en halv times pause og så igen en time.
Billetprisen er 175 kr.
Som sædvanlig er der salg af billetter i Butik Nicolai og Super Best Nakskov. Videre kan man bestille billet på btjg@lolland.dk

Peter & De Andre Kopier – Danmarks Bedste Gasolin’ Show

Her troede Gud og hvermand, inklusive Smukke Linda og Stakkels Jim, at Gasolin’ æraen med alle
dens dejlige hits var overstået med orkestrets ophør i 1978. Men nej! Ikke alene lader go’e gamle Kim Larsen stadig mange af de gamle hits komme til ære, når han er i det nostalgiske hjørne med Kjukken. En
halv snes kopiorkestre gør det osse! Siden den spæde start i 1993 har kopibandet Peter & De Andre Kopier spillet tæt på 1.500 koncerter. Deres imitation er så tæt på originalerne, at man tror det er løgn. Som publikum har sagt det i årevis: ”Først tror du det er Gasolin’. Så tror du det er løgn!”
Tur/retur til de glade 70’ere
Hvor den tunge start gik fra små caféer, bodegaer og værtshuse, fik Peter & De Andre Kopier fra ’95 så
meget succes med at skifte helt over til kun at spille Gasolin’s sange, at både radio, Tv og aviser nærmest
faldt over hinanden og bandet i den følgende tid. Succesen var uden overdrivelse “hjemme”.
At løse billet til en koncert med Peter & De Andre Kopier er som at løse en returbillet til 1970’erne. Fra de første koncerter i februar 1993 bestod repertoiret af en populær blanding af Gasolin’s de bedste og
Kim Larsens de nyeste. Næsten som at høre “Kim & KJUKKEN” den dag i dag. Men i vinteren ’94 fik
refrænet en anden lyd.

Kopierne havde flere gange oplevet, hvordan Kim Larsen med hans forskellige bands fuldstændig ignorerede og nogle gange endda hånede publikum, når de skrigende forlangte, at Kim skulle spille de gamle Gasolin’- hits. Det ville han ikke høre tale om, og publikum var ofte svært utilfredse.
Kopierne syntes det var en grim udvikling. Både for Larsen, der i ’94 også måtte bide i det sure æble og
endda aflyse en turné, men især for mindet om Gasolin’.

Derfor besluttede bandet at droppe alle Kim Larsens nyere numre. Dvs. i grove træk dem fra solokarrieren
der allerede begyndte med “Værs’go” i 1973 og som stadig trækker tænder ud den dag i dag, og i stedet
udelukkende koncentrere sig om at spille numrene fra Gasolin’-repertoiret. Det gav pote.
 

Foto: Kim Skovsby

Koncert i Huset den 5. februar

Offentliggjort Sidst opdateret