Pia var nådig: Lille havn slap uskadt fra storm

Blans Havn

Vandet er ved at trække sig tilbage, er meldingen fra Blans Havn.

Offentliggjort Sidst opdateret

BLANS: Den lille Blans Havn nær Bandholm er sluppet billigt fra stormen.

Det fortæller Blans Bådeklubs havnefoged Karsten Bentsen.

Da vandstanden var højst fredag ved 13-tiden, blev den målt til 1,3 over daglige vande.

- Vandet er ved at trække sig tilbage, siger Karsten Bentsen.

Vejen til Blans Havn err oversvømmet. Foto: Karsten Bentsen

Som altid ved højvande er vejen til havnen oversvømmet, så Karsten Bentsen måtte gå en stor bue uden om for at nå frem.

Han var forbi havnen fredag eftermiddag og kunne konstatere, at den lille havn ingen overlast har lidt.'

- Alt er, som det skal være, siger havnefogeden.

Blans Havn ligger godt beskyttet i en lille bugt. Foto: Karsten Bentsen