Piger slog tre andre piger

Der var aftenåbent og præsentation af forårsnyheder og gode tilbud i Nakskovs butikker fredag aften frem til klokken 21.
Det trak især mange af de unge til byen, og da butikkerne lukkede blev tre danske piger overfaldet af piger af anden etnisk oprindelse end dansk, oplyser politiet.
Overfaldet foregik midt i Nakskovs midtby, i Nygade, klokken 21.
Politiet betragter det som en voldssag, og de tre piger, der blev slået, skal derfor undersøges af en læge inden der er gået 24 timer.
De to af de danske piger er 14 og den tredje 13, mens politiet indtil videre ikke har nærmere oplysninger om overfaldskvinderne.
Lokalpolitiet i Nakskov skal arbejde videre med sagen.




Offentliggjort Sidst opdateret