Pigerne er vilde med tørrede blomster

Der er masser af tørrede blomster at vælge imellem. Og farverne holder, forsikrer Sine Nielsen. Foto: Daniel Brøns

Offentliggjort Sidst opdateret

RØDBYHAVN: Er man træt af, at buketterne ikke holder evigt, så har Pigernes Blomster i Rødbyhavn gjort et speciale ud af tørrede blomster, som kan købes i buketter eller som pynt på væggene. Og de holder i rigtigt mange år, forsikrer Sine Nielsen fra forretningen.

Hun oplyser, at man typisk skal regne med, at det koster cirka det dobbelte af almindelige blomster.

- Det kræver jo meget at tørre blomsterne på en måde, så de holder sig med fuldt farveflor i mange år. Man kan få stort set alle nuancer af farver og former, siger hun og anbefaler, at man kommer ind og ser udvalget.