KNUTHENBORG Cirkus Arena, Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark er gået i tæt samarbejde om at skaffe de tre elefanter fra Nordens største cirkus ind i Nordeuropas største safaripark. Her er der nemlig plads nok.
Knuthenborg tilbød i august et hjem til elefanterne, som er på vej ud af cirkus, og den idé er blevet så godt modtaget, at man nu kun mangler, at politikerne siger god for den.
- Det er en principsag, at vi ikke betaler for dyr, og derfor er det politikernes opgave at sørge for, at Cirkus Arena får betaling for elefanterne, siger Rasmus Nielsen, chefzoolog i Knuthenborg Safaripark.
Kommer elefanterne til safariparken, har man fundet det helt rette sted. Et elefantanlæg passer i området mellem Skovridersletten og Tigerskoven. Her kan elefanterne få op mod 200.000 kvadratmeter at hygge sig på.
Selve anlægget er en bekostelig affære. Det skal være solidt for at holde elefanterne inde, og elefantstalden skal leve op til en række internationale krav med blandt andet opvarmning. Men først når en eventuel politisk aftale er i hus, vil man i Knuthenborg begynde at detailplanlægge.
- Vi vil ansætte en konsulent, som skal være med til overdragelsen af elefanterne, og vedkommende vil også blive brugt, når vi skal udfærdige anlægget, forklarer Rasmus Nielsen.
Konsulenten kan være den nuværende træner af elefanterne, for det er vigtigt, at de forbliver trygge, og at de kender dem, som kommer til at arbejde med dem. Ud over konsulenten vil Knuthenborg ansætte to dyrepassere, som bliver tilknyttet elefanter.
Håbet er, at elefantanlægget ikke bare skal fortælle historien om vilde elefanter, men også om, hvordan de store dyr gennem mange år har været brugt i cirkus.
- Det vigtigste for os er dog, at vi holder elefanterne sammen, slår Rasmus Nielsen fast.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker