Plan: 10.000 børn skal se klima-musical på Lolland

- Det var bedre, det blev på Lolland.

Sådan tænkte godsejer Susanne Hovmand fra Knuthenlund, da hun via bekendte hørte om klima-musicalen "Pas på vores jord", som skulle opføres i København i forbindelse med det kommende klima-topmøde.

Og som sagt, så gjort. Susanne Hovmand har fået overbevist musicalens bagmænd om, at den først bliver opført på Lolland, og hun er derfor gået i gang med at skaffe de 2,5 millioner kroner, det vil koste at opføre samt køre omkring 10.000 børn fra hele Sjælland til Lolland for at få den unikke oplevelse.

Folk fra musicalen har allerede holdt lydprøver i den tidligere kostald på godset, og gennemførelsen afhænger nu af, om det lykkes Susanne Hovmand at skaffe pengene i løbet af den kommende tid.
Skaffes de, er det planen, at mucicalen opføres på Knuthenlund til september - alternativt at det sker efter klimatopmødet - nemlig til maj næste år.
- Der vil være gratis adgang, og det er ønsket at opføre muscialen to gange dagligt i en 14 dages periode, fortæller Susanne Hovmand.

Tanken er, at musicalen skal ingdå i børnenes temaarbejde om miljø på skoler og institutioner. Der regnes med, at musicalen bliver opført i et samspil mellem professionelle musikere og 30 børn og unge fra Lolland Kommune.

Sangene er kommet i stand via musikere fra Thomas Helmigs band, og de er skrevet af Thorleif Kristensen fra Svanen Rcords, der har arbejdet med at udfærdige muscalen i fire år. Endvidere er det Pia Bovin, der skal instruere - hun har blandt andet lavet filmen "Kald mig bare Axel".




Musicalen opføres i forbindelse med det kommende klimatopmøde i København.

Offentliggjort Sidst opdateret