LOLLAND-FALSTER Det jyske firma Bel Air Helicopters ser afgjort Lolland-Falster som mulig kommende base for taxaflyvning.
Det oplyser Susanne Lastein, der sammen med sin mand, Bjarne Lastein, ejer firmaet, der har cirka 20 ansatte, og har hjemsted i den sydvestjyske by Holsted.
- Allerede sidste år, hvor vi var på campingferie på Lolland-Falster, brugte vi en del af tiden på at tage rundt at se på mulighederne, siger Susanne Lastein.
Hun vil dog helst ikke ud med nogle stednavne endnu:
- Det afhænger også af, hvilke samarbejdspartnere, der melder sig, siger hun. Der er en del forretningsfolk og private, der selv ejer en helikopter eller et fly, og vi arbejder med en forretningsmodel, hvor ejerne stiller deres helikopter eller fly til rådighed for vores piloter, eller selv flyver, hvis de er interesserede i det.
- Vi leder også efter investorer til helikoptere og jetfly på Lolland-Falster eller i området, så såfremt nogle erhvervsfolk har interesse, er de meget velkomne til at henvende sig til os.
Susanne og Bjarne Lastain, der også selv er piloter, ser et stort potentiale for taxaflyvning i Danmark.
- Men også ambulanceflyvning har vores store interesse, og ligeså snart ambulanceflyvning kommer i licitation, går vi ind og byder, siger Susanne Lastein.
Ulla Rüth
ur@folketidende.dk
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker